It
It-administrator

Ønsker du en formel it-uddannelse med et praktisk indhold på avanceret niveau, eller er du professionel medarbejder inden for it? Så er en uddannelse som it-administrator interessant for dig. 

Uddannelsen som it-administrator er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, hvor du erhverver og vedligeholder praktiske kvalifikationer inden for informationsteknologiske områder. Du får færdigheder i at anvende, vurdere og tilpasse informationsteknologiske værktøjer til erhvervsmæssige funktioner. Derudover lærer du at vejlede andre i brugen af disse værktøjer..

Opbygning

Uddannelsen er bygget op over fire linier:

  • It-support
  • Systemadministration
  • Databaseadministration
  • Web-administration

Du kan uddanne dig til IT-administrator indenfor én af de fire linier ved at vælge de tre grundfag, liniens tre eller fire fag, samt et afsluttende projekt. Desuden kan du vælge at uddanne dig til IT-administrator uden liniebetegnelse. I så fald består uddannelsen af tre fællesfag, tre linie- eller suppleringsfag samt et afsluttende projekt.

Adgangskrav

Du kan få adgang til uddannelsen, hvis du har gennemført uddannelsen til pc-bruger, Pc-kørekort eller på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer. Personer med en informatikassistentuddannelse eller en administrationsuddannelse med it som speciale kan søge om at blive fritaget for et eller flere af de tre fællesfag, idet de i mange tilfælde er dækket ind af den tidligere gennemførte uddannelse.

Yderligere information

Kontakt Aalborg Handelsskole for yderligere information.

Denne sides adresse: http://www.kursuscentretfh.dk/it-administrator.asp
Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole  -  Kirkegade 9 - Boks 718 - 9900 Frederikshavn  -  Telefon 9620 5597 - Fax 9620 5530  -  E-mail info@kursuscentretfh.dk