
"Sommer, sommer og sol. Havet og blæsten, en duft af kaprifol…." Sådan er ordlyden i en kendt sommersang. Med udsigt til Kattegat – og med solen højt på himlen fristes vi til at synge sangen på denne dejlige junidag. Mens vi gør det, er vi i fuld gang med at sammensætte efterårets kursuskatalog. Det betyder, at vi i skrivende stund opdaterer hjemmesiden løbende med nye kursusbeskrivelser og kursusperioder. Vi opfordrer jer derfor til at besøge siden jævnligt for seneste nyt.
Der er gang i aktiviteterne på Kursuscentret. I juni starter vi blandt andet et længerevarende kursusforløb for den administrative medarbejder, der ønsker kompetencer inden for regnskab og økonomi.
Vi glæder os til at se jer i Kursuscentret – og ønsker alle en god og solrig sommer.