Vores kunder fortæller...
På vej mod Danmarks bedste arbejdsplads i 2013

Kommandørkaptajn og stabschef Knud Leimand

Søværnets Operative Logistiske Støttecenter, Frederikshavn (OPLOG) yder logistisk støtte til danske enheder – uanset om de sejler i dansk eller internationalt farvand. OPLOG karakteriserer sig selv med tallene: 24-7-365 – logistisk støtte døgnet rundt alle ugens dage, 365 dage om året. I 2007 fastsatte OPLOG en målsætning om at blive Danmarks bedste arbejdsplads inden 2013. Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole er med til at bane vejen for den ambitiøse målsætning.

Stærk samarbejdspartner

- Vi ved, hvor vi vil hen – og hvorfor. Men vi har løbende brug for en professionel sparringspartner, der kan agere på alle niveauer. Her spiller Kursuscentret en afgørende rolle, idet de som tæt og fortrolig sparringpartner evner at få nye muligheder frem i lyset. Muligheder, der i sidste ende kan være afgørende for realisering af vores målsætninger. Kursuscentrets konsulentkorps stiller de kritiske spørgsmål. De giver os faglig viden, der kan omsættes til praksis – og sidst men ikke mindst udvikler og igangsætter de læringsprocesser, der har afsæt i vores behov og vores virkelighed. Derfor er Kursuscentret en stærk samarbejdspartner for os, fortæller kommandørkaptajn og stabschef Knud Leimand.

Ansvar og udfordringer hos den enkelte 24-7-365

I takt med at søværnets opgaver i stigende grad er blevet internationale, og skibene dermed ofte er på togt og skal serviceres i fremmede farvande, vægtes medarbejdernes trivsel højt – og der stilles krav til den enkeltes personlige udvikling – herunder faglige kompetencer, ansvar, tillid og fleksibilitet. Her spiller kompetenceafklaring og kompetenceudvikling en afgørende rolle.

-Vi bruger Kursuscentret på alle niveauer: medarbejdere, mellemledere, chef-gruppen og ledelsesgruppen – og inden for flere fagområder. Vi har således brugt Kursuscentret til alt fra it, sprog og personprofiler til kommunikation, værdibaseret ledelse, coaching og strategiudvikling. Hver gang oplever vi, at konsulenterne formår at sætte processer i gang hos den enkelte og hos organisationen som helhed. Dette skyldes ikke mindst konsulentens seriøse og faglige tilgang – og en autentisk og nærværende undervisning, sparring og coaching, fastslår Knud Leimand.

Til efteråret samarbejder OPLOG med Kursuscentret om projektet ”Ledelse i et nyt perspektiv”, der skal være med til at fastholde – og udvikle vejen til at blive Danmarks bedste arbejdsplads i 2013.

Denne sides adresse: http://www.kursuscentretfh.dk/voreskunderOPLOG.asp
Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole  -  Kirkegade 9 - Boks 718 - 9900 Frederikshavn  -  Telefon 9620 5597 - Fax 9620 5530  -  E-mail info@kursuscentretfh.dk