Vores kunder fortæller...
Viden og kompetenceudvikling hæver overliggeren

HR-ansvarlig Heidi Trøjgaard

RAIS A/S skaber brændeovne, der forener et æstetisk design med funktionalitet og den nyeste teknologi. De ønsker at være innovative og genopfinde brændeovnskonceptet igen og igen for dermed at skabe varmekilder, der i kraft af deres design bliver skabende for det hjem, de står i.

- Vi kontaktede Kursuscentret, da vi i forbindelse med implementeringen af LEAN oplevede et behov for at styrke vores samarbejde og kommunikation i forhold til idéen om ”work smarter - not harder”. Med afsæt i Garudas profilværktøjer deltog samtlige medarbejder derfor i et procesforløb tilrettelagt af Kursuscentret, fortæller HR-ansvarlig Heidi Trøjgaard.

Fælles sprog og fælles forståelse

- Profilværktøjerne synliggør hvilke faktorer, der har indflydelse på den enkelte medarbejders engagement i hverdagen. Der findes ikke en ”rigtig profil” og en ”forkert profil”. Hos os er forudsætningen for et effektivt team at bruge hinandens forskelligheder. Det betyder, at vi i dag kender hinandens profiler – og nyder godt af denne åbenhed i hverdagen. Det giver os et fælles sprog og en fælles forståelse for, at vi ikke er ens. Netop forskelligheden sørger for, at vi i pressede situationer har flere strenge at spille på, fastslår Heidi Trøjgaard.

En god kemi er altafgørende

- Det er vigtigt for os, at vi altid er i udvikling – både i forhold til organisationen som helhed, men også i forhold til den enkelte medarbejder. Vi søger derfor hele tiden for at hæve overliggeren via øget viden og kompetenceudvikling. Her spiller Kursuscentret en central rolle. Kursuscentrets konsulenter giver os konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer. Vi føler os derfor i trygge hænder, når vi arbejder sammen med Kursuscentret. Tilgangen til samarbejdet er yderst professionelt og med stort engagement – og vi mærker kemi med konsulenten fra dag et. Det er altafgørende, når vi vælger kursusudbyder. Kemi er i vores øjne, at konsulenten møder vores medarbejdere, hvor de er – personligt og fagligt. Kursuscentret har et professionelt overblik samtidig med, at de har sans for hverdagens detaljer. Det betyder, at vi altid oplever et kursusforløb, der er tilpasset vores medarbejdere, vores arbejdsopgaver og vores udfordringer.

Sidst, men ikke mindst sætter vi pris på, at Kursuscentret tager sig af alt det praktiske i forbindelse med et kursusforløb. Det betyder, at vi har ro til at koncentrere os om organisationens udvikling.

Denne sides adresse: http://www.kursuscentretfh.dk/voreskunderrais.asp
Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole  -  Kirkegade 9 - Boks 718 - 9900 Frederikshavn  -  Telefon 9620 5597 - Fax 9620 5530  -  E-mail info@kursuscentretfh.dk